Bindingsværksladen

Før og nu

"den største bindingsværksbygning, der er opført i landet i over 100 år"

Historien

År 1869: Bindingsværksladen bliver opført som hovedlænge af den østjyske proprietærgård, Johannesminde, beliggende i det tidligere Bjerre Herred mellem Juelsminde og Horsens. Indtil år 1983 fremstår Johannesminde som et prægtigt firelænget bygningsanlæg med et stuehus fra 1680, og bindingsværk samt stråtag på både kostalden, hestestalden, laden og stuehuset (se billede 1). Bindingsværksladen er ca. 50 meter lang, over 500 kvm. og opført i typisk østjysk bindingsværk (Karakteriseret ved bindingsværk af meget kraftige dimensioner og med 2 dokker i såvel over- som undertavl samt 3 gennemgående tværporte). Laden fremstår som et imponerende bygningsværk, og er den eneste tilbageværende af sin slags i Østjylland, hvad der gør den til et megetvæsentligt kulturminde.

År 2006: Johannessminde bliver opkøbt af gårdejer, Henrik Nielsen, fra nabogården Ankerslund. Henrik føler sig nødssaget til at vælte gårdanlægget, der udgjorde ko- og hestestald, da de ikke stod til at redde. Han sælger herefter stuehuset fra og indlemrer således Bindingsværksladen til gården Ankerslund.

År 2013: Den 144 år gamle bindingsværkslade vælter under orkanen Allan (se billede 2). Henrik er dog ikke i tvivl om at ladens sidste dage ikke er talte. Mindre end et år efter den væltede, stod laden der igen - denne gang med stråtag, som den oprindeligt havde haft (se billede 4). Under genopførelsen bliver der genbrugt alt det bindingsværk, der overhovedet var genbrugeligt og ligeledes alle de gamle mursten. Laden er i dag, med sine godt 500 kvm., Jyllands største proprietærgårdslade i bindingsværk, og den største bindingsværksbygning, der er opført i landet i over 100 år, hvorfor den også fremstår som en fredet bygning. Efter genopførelsen bliver laden indrettet med henblik på udlejning til bryllupper og andre arrangementer med et stort festlokale, et anretterkøkken, toiletfaciliteter, en slyngelstue og en brudesuite.

År 2023: Henrik og hans kone, Birgit, vælger efter flere års sygdom at trække sig tilbage og dermed lade administrationen af laden blive overdraget til den nye generation (læs: Om os).

Området

Bindingsværksladen hører i dag under gården, Ankerslund, der rummer Danmarks Ferguson Museum, hvilket er verdens største samling af Ferguson-traktorer. 
Laden er placeret på en stor gårdsplads med store, skønne haver og marker omkring og
i forbindelse med arrangementet er I velkommen til at tilbyde velkomstdrinks i en af haverne eller på gårdspladsen under en pavillon. I kan endda også vælge at blive viet med udsigt til den smukke natur, der omkredser gården. Det er også tilladt gratis at opstille campingvogne og telte, i tilfælde af at gæsterne ønsker at overnatte på gården efter det afholdte arrangement.